Unit test

Unit test, også kaldet modultest, er en testmetode i computerprogrammering, der verificerer, at individuelle enheder i kildekoden virker efter hensigten. En unit (enhed) er den mindste testbare størrelse i en applikation. I procedural programmering kan den mindste enhed være et individuelt program, en funktion eller en procedure. I objektorienteret programmering er den mindste enhed en metode, der hører til i en klasse.

Ideelt er alle unit tests uafhængige af hinanden og kan afvikles selvstændigt. Stubbe, Mock/falske[1] objekter og en test harness kan benyttes til at teste moduler i et isoleret miljø. Unit test benyttes på en af to måder, enten benyttes de til at styre udviklingen af kildekode, eller som validering af udviklet kode. At benytte unit tests som drivkraft i udvikling er en af hjørnestenene i udviklingsmetoden Extreme Programming (XP). Skal man skrive kode der passer til specifikationerne angivet i form af unit tests eller skrive test der verificerer at koden opfylder specifikationerne.[2]

  1. ^ Fowler, Martin (2. januar 2007). "Mocks aren't Stubs". Hentet 1. april 2008.
  2. ^ Beck, Kent (august 2006). Extreme programming explained. s. 101. ISBN 0321278658. You can write code to fit a mold or a mold to fit code

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search